Vi er i Midt Factoring meget bevidste om, hvilke muligheder og risici, der er i den nye AI verden. Vi har valgt at omfavne disse nye muligheder, under den præmis at fortrolighed og etiske hensyn er en forudsætning, samt at det sker indenfor rammerne af lovgivningen på NIS2 og GDPR områderne.
Vi bruger AI Machine Learning til at hjælpe os med at udligne fakturaer ud fra de daglige indbetalinger, vi modtager fra vores kunders debitorer, der drives af business to business relationer. Vi har opnået gode resultater på det område og forventer i øvrigt, at disse AI modeller hurtigt bliver bedre og bedre.
Derudover bruger vi AI-assistenter til at lave referater af Teams møder, sammenligne dokumenter og i øvrigt analysere dokumenter og generelt hjælp i hele Microsofts Office pakke via Copilot.
Vi har valgt at være åbne omkring den måde, vi bruger AI i vores virksomhed, og er der nogen, der har spørgsmål eller bekymringer i forhold til jeres engagement med Midt Factoring, så skal I endelig kontakte os via jeres kunderådgiver eller kundeservice.