Brugen af factoring er i de seneste år blevet langt mere udbredt i dansk erhvervsliv.
Historisk har factoring været særligt udbredt inden for tekstilbranchen, hvor handelsmønstret har betydet, at rollerne finansiering, indkøb, produktion, afsætning og administration har været delt mellem flere specialiserede virksomheder og personer.
Fra tekstilbranchen har factoring bredt sig til andre brancher, og Midt Factoring har i dag kunder i stort set alle brancher; f.eks. IT hardware, møbelbranchen, den grafiske branche, bolig & brugskunst, maskiner & værktøj, jern & metal, bygningstilbehør og fødevarebranchen, og naturligvis også tekstil.
Som hovedregel er factoring mest oplagt til virksomheder, der arbejder på business-to-business området og har en årlig omsætning på mere end 10 mio. kr. Samtidig er man typisk ude over den første etableringsfase.
Den typiske factoring-kunde kan beskrives ved en eller flere af disse karakteristika:
Hvis du kan nikke genkendende til et eller flere af disse karakteristika, vil det være oplagt at tage en uforpligtende snak med Midt Factoring.
Omsætningen hos vores kunder spænder vidt – i flere tilfælde op til adskillige milliarder kr. pr. år. Vi betjener mindre virksomheder, der er inde i en kraftig vækstperiode - og vi samarbejder også med et stort antal kunder blandt store og velkonsoliderede virksomheder, der udnytter de administrative, finansielle og risikomæssige fordele ved factoring.
De fleste af vores kunder køber skræddersyede totalløsninger, hvor virksomheden har outsourcet hele debitorfunktionen til Midt Factoring. Men vi har også kunder, der enten køber debitorservice alene eller risikostyring alene. Vi kan tilbyde den løsning, der præcist passer til dit behov.