Derfor er Midt Factoring det rigtige valg

Nærhed og korte beslutningsveje

Factoring er vores kernekompetence og primære forretningsområde. Vi spreder os ikke over mange finansielle produkter, men har fuld fokus på factoring, hvor vi har dyb indsigt i alle aspekter på området.

Vi satser målrettet på langvarige samarbejdsrelationer, der bygger på tillid, nærhed og høj faglig kompetence. Som kunde har du faste kontaktpersoner, som gennem - ofte daglig - dialog opbygger et nært kendskab til dig, din virksomhed og dine kunder. Det sikrer både tryghed, smidighed og kontinuitet.

Samtidig har vi en flad organisation med meget korte beslutningsveje. Det betyder, at du altid kan få et hurtigt svar, når der skal træffes vigtige beslutninger.

Uafhængig og neutral samarbejdspartner

Midt Factoring er en fuldstændig uafhængig og selvstændig finansiel virksomhed, der ikke indgår i andre danske finansielle koncerner.

Uanset hvilket pengeinstitut, du arbejder sammen med, kan du også samarbejde med Midt Factoring. Factoring er et supplement til traditionelle bankforretninger, og ved at arbejde sammen med Midt Factoring får du endnu større spredning i dine finansieringskilder.

Ved både at benytte en traditionel bank og Midt Factoring opnår du en sund balance i forholdet mellem dine finansieringskilder.

Factoring fungerer nemt og ukompliceret

Når du har sendt fakturainformationerne til os, kan vi overtage resten, indtil din kunde har betalt. Det giver en stor administrativ besparelse for dig.

Al kommunikation og udveksling af data omkring debitorer sker elektronisk via vores portal MF Online, der af mange betragtes som det mest brugervenlige system på området. Her kan du altid finde opdateret information om dine debitorer, ligesom du hele tiden kan følge fordelingen og bevægelserne i debitormassen.

Mister man ikke følingen med sine kunder?

Vi bliver ofte spurgt, om factoring ikke er et forstyrrende element i samarbejdet mellem virksomhed og kunde. I virkeligheden er sammenhængen den omvendte: Kundeforholdet forstyrres ikke af drøftelser om betalingsprocedurer og forhandlinger om kredittider. Midt Factoring lever af at få kunderelationer til at køre optimalt, og den løbende dialog med vores kunder holder altid virksomheden up-to-date omkring sine kunder.

Factoring signalerer ”orden i tingene”

Vi støder undertiden på den fordom, at factoring kun er for skrantende virksomheder, og at virksomhedens kunder derfor vil være skeptiske, hvis deres leverandør indleder et samarbejde med os.

Intet er mere forkert!

Moderne virksomheder fokuserer på de kerneydelser, de er bedst til, og outsourcer resten til andre specialister. Det gælder også debitorbogholderiet og debitorfinansiering / fakturabelåning, som er et helt naturligt supplement til en kassekredit. Når du bruger factoring, signalerer du samtidig, at du har en moderne tilgang til finansiering og hele tiden optimerer driften af virksomheden.

Kontakt

Når du udfylder denne formular, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her